Vintage tæpper
Vintage tæpper er mere end bare en del af indretningen - de er en del af historien. Vores vintage tæpper er typisk mellem 30-70 år gamle - nogle endda endnu ældre. Deres alder vidner om den enestående kvalitet og holdbarhed, som ægte marokkanske tæpper besidder. Et håndlavet tæppe, vævet knude og knude med naturlige materialer, kan bogstaveligt talt følge dig hele livet og kan fortsætte med at bringe skønhed, sjæl og funktionalitet ind i dit hjem i mange år fremover.
Unikke fund fra Atlasbjergene
I de små landsbyer i Marokkos bjergområder rejser vores samarbejdspartnere fra dør til dør på jagt efter gamle vintage tæpper. Nogle gange finder de familier, der har brug for pengene og gerne vil sælge deres tæpper. Andre gange møder de mennesker, der blot ønsker at give deres tæpper et nyt hjem og en ny historie.
Den naturlige skønhed
En af de særlige metoder, som vores samarbejdspartnere bruger, er at de lader tæpperne ligge i solen i et stykke tid. Denne proces giver tæpperne et smukt falmet look, hvor farverne bliver mere afdæmpede og harmoniske. Det er en helt naturlig måde at opnå det eftertragtede vintage-look på, uden brug af skadelige kemikalier. Alle tæpperne får en grundig rengøring og, hvis nødvendigt, en reparation, før de rejser videre til sin nye ejer.
Bæredygtighed og autenticitet
At vælge et vintage tæppe er en bæredygtig beslutning. Du genbruger et allerede eksisterende produkt, hvilket reducerer behovet for nye ressourcer og produktion. Samtidig får du et helt unikt tæppe.
Nyproducerede tæpper kan bestemt også være smukke, men vintage tæpper har en helt særlig charme, som ikke helt kan beskrives. De er ikke bare interiør - de bringer også en historie og en forbindelse til en tradition, der understøtter en mere autentisk og bæredygtig verden. Det er værdier som Loome vægter meget højt.
Ægte vintage tæpper
Når du skal vælge dit vintage tæppe, skal du være opmærksom på, at nogle virksomheder kalder deres tæpper for vintage, selvom det i virkeligheden er nyproducerede tæpper, som de har bleget med kemikalier for at opnå et vintage-look.
Hos Loome sælger vi kun ægte og autentiske vintage tæpper.
Udforsk vores unikke kollektion af ægte og autentiske marokkanske vintage tæpper her.
og få et strejf af marokkansk kultur