September 19, 2024

Marokkos historie

En fortælling om kultur og traditionelt håndværk

Marokkos rige kulturarv og historie er dybt forbundet med berberne, som er landets oprindelige folk. Berberne har bevaret deres unikke traditioner og håndværk gennem århundreder, og deres indflydelse er stadig tydelig i dagens Marokko. 

Kærligheden til håndværk

Berbernes håndværkstraditioner er dybt forankrede i deres kultur og identitet. Autentisk berberhåndværk er ikke masseproduceret, men skabes som unikke stykker, ofte med en bestemt hensigt eller formål. 

I landsbyerne omkring Atlasbjergene er vævning af tæpper og andre tekstiler en meget vigtig indtægtskilde. Kvinderne væver smukke og unikke tæpper, mens mændene ofte arbejder med landbrug eller i fælles værksteder. Disse håndlavede produkter sælges på lokale markeder og videreformidles til de større byer. 

Forbindelse til naturen

Berbernes liv er tæt forbundet med naturen, hvilket også kommer til udtryk i deres kunst og håndværk. På grund af deres kærlighed til naturen bruger de også primært naturlige materialer i deres håndværk. Det er vi hos Loome meget inspireret af, og derfor er alle vores produkter også lavet naturlige materialer. Det bringer en varme og naturlighed ind i den minimalistiske skandinaviske indretningsstil. 

Symbolik og tradition

Berberhåndværk er dybt præget af symbolik. Mange af de mønstre og symboler, der findes på vores tæpper og puder, har en dyb symbolsk betydning, der refererer til fx. familie, frugtbarhed og kærlighed. 

Farver spiller også en vigtig rolle i berbernes håndværk og symbolik. Hvid symboliserer fred og renhed, mens rød repræsenterer styrke og beskyttelse.

Vævning af tæpper er ofte en måde for kvinderne at udtrykke sig på. Nogle af kvinderne har ikke lært at læse eller skrive, og derfor er deres håndværk blevet deres måde at udtrykke sig selv på. Ofte planlægger de ikke hvordan tæppet skal se ud på forhånd, men bruger deres kunstneriske sans én tråd af gangen. 

Bevarelse af kultur

I århundreder var autentisk håndlavet berberdesign kun at finde i marokkanske hjem, moskeer og bygninger. I dag er deres kultur og design anerkendt over hele verden. Desværre er der også rigtig mange virksomheder rundt omkring i verden, som kopierer den marokkanske stil, og masseproducerer en masse varer, som ikke har set skyggen af det marokkanske håndværk. 

Hos Loome er vi dedikerede til at bevare og fremme autentiske kunstformer og traditioner, som det marokkanske folk har haft med sig gennem generationer. 

Vi er stolte af at kunne støtte og hjælpe med at skabe en indtægtskilde for håndværkerne i de små landsbyer, så deres kulturarv og håndværk ikke går tabt i den moderne verden.

Gå på opdagelse i vores kollektion her og tag et skridt ind i berbernes verden. Velkommen til en rejse gennem historie, håndværk og hjertevarme!

October 12, 2024

Bag om Loome

Hvem står bag Loome og hvorfor blev Loome skabt?
Læs story
September 19, 2024

Marokkos historie

En fortælling om kultur og traditionelt håndværk
Læs story
August 13, 2024

Vintage tæpper

Hvad er et vintage tæppe?
Læs story
Følg os
Følg med på Instagram
Få indblik i de unikke historier bag vores håndlavede produkter
og få et strejf af marokkansk kultur
Marokkansk tæppe bliver lavet. 2 marokkanske damer bruger traditionelle metoder til at lave håndlavede tæpper.